Helt vildt!

For nogle er drømmen en Ferrari eller en ny rød Porche. Et stort hus med passende lytterum ville sikkert heller ikke være af vejen. Så længe det bliver ved tankerne er det hele gratis, men der er altså nogen som har råd til at købe det bedste uden at tænke på prisen. Hvis man således har penge nok og et anlæg i millionklassen, kunne man f.eks. investere ca. 130.000,- kr. i et sæt af de dyreste MIT kabler. Vi valgte det næstbedste og nøjedes med at låne dem. For sammenligningens skyld indgik der også et sæt MIT kabler i den mere normalt dyre prisklasse.

MIT er amerikansk og hører til i den dyre ende, både hvad pris og kvalitet angår. Manden bag det store kabelprogram samt nu også diverse netstøjfiltre og netkabler er Bruce Brisson. MIT er nok mest kendt for de underlige kasser eller bokse på kablerne. Der er noget mystisk omkring disse kasser, som indeholder en eller anden form for passivt netværk. Mystikken bliver så absolut ikke mindre af den meget poppede måde kablerne markedsføres på og i MIT=s brochuremateriale kan man læse om diverse pseudovidenskabelige forklaringer på, hvorledes de patentanmeldte og meget kompli­cerede netværk gør lige netop disse kabler unikke. Som eksempler kan nævnes fine kurver der viser kablernes EEAR (Energy/Efficiency/Accuracy Rating) der angiver kablernes kvaliteter ud fra “den perfekte leder” som er sat til 100. Her når selv de bedste konkurrenter ikke meget over 0,05, mens det billigste MIT T5 signalkabel er angivet som 4,9. På papiret ser det alt sammen meget pænt ud, men hvad er det for noget?

Måske kan man i USA narre forbrugerne med al denne teknik, men umiddelbart virker den noget forfejlet blandt seriøse hifi-entusiaster, der kender bare en smule til ohms lov. På en måde kan man sige, det er lidt synd, for går man bag om alle de underlige begreber lyder det hele faktisk spændende og umiddelbart logisk. Som med mange andre former for videnskab handler det om erfaring. Bruce Brisson har brugt 16 år af sit liv på at udvikle og forfine sine teorier og desuden har han fremstillet specielle måleinstrumenter som kan vise de relle forskelle på kabler. Helt modsat deres reklame og brochuremateriale er der faktisk tale om et meget seriøst firma. Dette undestøttes af det faktum, at man ikke tror på eksotiske materialer og andre gode idéer. Således finder man ikke noget sølv og teflon i MIT’s kabler, uanset hvor dyre de er. Inpakningen er bestemt heller ikke prangende, idet selve kablet blot fremstår med en hvid eller sort plastik-isolering og så selvfølgelig de obligatoriske bokse.

Ifølge MIT vil et kabel der leder et musiksignal opsuge og senere frigive energi - denne form for elektronisk hukommelse i kabler kalder de for Final Energy Component. På en måde kan det sammenlignes med diabsorption i kondensatorer. I et almindeligt kabel er fænomenet ulineært, hvilket vil sige, at det varierer med den påtrykte frekvens. Resultatet er forvrængning og reduceret lydkvalitet. På en måde kan man sige, at den frigivne energi kommer efter signalet og giver fasefejl i modtageenden samt udfasninger af musiksignalet undervejs i kablet. Her kommer så MIT=s netværk ind i billedet. De er designet til netop at opsuge og frigive energi på samme måde som selve kablet - men her sker det hele dog i modfase så der opnås en lineari­sering af kablets overføringsfunktion og udligning af de nævnte for­vrængnngskomponenter. Desuden sker der en fasemæssig korrektion således at strøm og spænding følges ad gennem kablet. Alt det her finder du ikke noget om i lærebøgerne og var det ikke fordi vi havde hørt kablerne - ja så ville vi også have fraskrevet det hele som pseudovidenskabeligt sludder. Går man helt ned i detaljerne har det selvfølgelig bund i kendte fænomener som induktans, kapacitans og ohmsk modstand, men en yderligere forklaring vil fylde for meget. Evt. Interesserede kan slå op på MIT=s internetside: http://WWW.MIT-Cables.com.

MIT Terminator 330 balanceret signalkabel

Dette er topkablet i Terminatorserien og det dyreste der normalt forhandles her i Danmark. Der findes et tilsvarende (med samme typenummer) i en ubalanceret version. Dog er den ubalancerede noget dyrere - måske fordi der stilles større krav til MIT=s CVT-terminatorer i denne konfiguration.

I afsenderender er der et ca. 15 cm. Langt XLR stik, som altså kræver en del plads bag apparatet. I stikket finder man det første CVT korrektionskredsløb. I modtageenden sidder så en større sort plastic boks, som der skal afsættes plads til bag apparatet. Selve kablet virker forholdsvis almindeligt med en sort PVC kappe. Internt er der .....

I øvrigt er de anvendte XLR-stik ikke af Neutrik fabrikat, som vi ellers er vant til. Kvaliteten er mekanisk noget dårligere end standarden på dyre kabler, og f.eks. havde vi noget svært ved at indpasse det ene hunstik i apparatets bøsning. Til den høje pris er finish og mekanisk udform­ning simpelthen alt for dårlig.

MI 350 Proline Reference

Dette er angiveligt MITs topkabel og til en pris af ca. 35.000,- for 2 x 2 meter er forventningerne store. Vægten på ca. 3000 gram pr. kanal indikerer, at der er tale om noget specielt, men finish og udformning virker dog ikke prangende. Vægten stammer fra hele 4 CVT koblere - 2 i afsendeenden og 2 i modtageenden - imodsætning til MI 350 er boksene her fremstillet i sortelokseret aluminium. XLR-stikkene er almindelige Neutrik, som i løs handel koster ca. 50,- pr. stk. Kunne man ikke med rette have forventet sig noget mere på så dyrt et kabel?

MH 750 Bi-Wire højttalerkabel.

Dette kabel er bestemt ikke nyt for os, for det har været anvendt det sidste års tid på en mængde forskellige højttalere og indgår fast i vore testprocedurer. Efterhånden har man således vænnet sig til dets kvaliteter og oplever det først når et andet kabel en sjælden gang skal prøves.

MH 850 CVTerminator højttalerkabel

Det er ikke hver dag vi modtager højttalerkabler pakket i 2 trækasser – en for hver kanal!

Vægten er ca. 15 kg pr. side og prisen får en til at sætte sig ned.

Lytteindtryk MI 330 Proline og MH 750 Bi-Wire

???

Lytteindtryk MI 350 Proline Reference og MH 850 CVTerminator

Først siger man, at uanset hvad disse kabler præsterer, så er prisen for høj. Når man så har hørt hvad de kan, så er prisen stadig for høj. Det er dog med nogen tvivl vi konstaterer dette, for kvaliteterne er ubestridelige og helt unikke. Med mange andre dyre kabler har vi oplevet forbedringer på et eller flere områder, men hele tiden har man sagt til sige selv, at større forbedringer kun kunne hentes ved investering i f.eks. bedre højttalere eller signalkilder. Principielt gælder det selvfølgelig også for et sæt kabler til ca. 30.000,- men man må gå ud fra, at det benyttede anlæg har en så høj kvalitet at det kan opfylde de umiddelbare krav. I et sådant tilfælde vil MIT kablerne tilføje en ny dimension, som ingen ny højttaler eller nok så god forstærker kan gøre det. Således skal kablerne betragtes på lige fod med de aktive komponen­ter i signalvejen. På en magisk og helt ubeskriveligt måde formår de at transformere lydoplevelsen som ingen andre Atweaks@ eller os kendte kabler vil gøre det.

Beskrevet ud fra de vanlige parametre er kablerne selvfølgelig helt i orden, men især når det kommer til to aspekter i gengivelsen er der tale om noget langt ud over det sædvanlige. På et godt anlæg vil man være i stand til at genskabe et flot stort lydbillede og højttalerne forekommer som gennemsigtige døre ind til musikoplevelsen. Med disse MIT Referencekabler på anlægget er der ikke længere tale om døre, men kæmpestore ladeporte. Lydbilledet får en umiddelbar sammenhæng og fokuseringen på de enkelte bestanddele bliver helt ubesværet. Man skal ikke længere anstrenge sig for at abstrahere fra anlæg og højttalere - det hele forsvinder blot som ved ren magi og musikken ligger foran. Alt falder på plads, som om en eller anden usynlig faseknap er drejet hen på Akorrekt@. Det er dog ikke kablerne der selv laver denne klang, for på middelmådige optagelser er effekten tilsvarende mindre. Signalerne skal altså være i musikken før kablerne formår at udskille dem.

Umiddelbart kunne man frygte, at tingene ville sejle rundt når nu lydbilledet vokser, men nej. Der sker faktisk det modsatte og såvel musikinstrumenter som sangstemmer bliver afbilledet med en hidtil uhørt transparens og 3-dimensionalitet.

Det andet ubestridte og hidtil uhørte fænomen er dynamikken og fastheden, der især gør sig gældende fra mellemtoneområdet og hele vejen ned. Højttalerne starter og stopper langt hurtigere og voldsomme udladninger i bassen bliver gengivet med en uhørt dynamik.

Er der så slet ikke noget at udsætte? Nej - ikke ud over prisen. Det eneste vi kan komme på er en noget anderledes måde at gengive de øvre oktaver på. I modsætning til f.eks. Straight Wire Maestro og Purist Audio Colossus forekommer toppen mere massiv og man fornemmer en fysisk tungere gengivelse i modsætning til den meget finkornede og til tider lette gengivelse som f.eks. de fleste sølvkabler er kendetegnet ved. Vi kan ikke decideret pege på noget negativt, for alle detaljer er i fuld behold og udklingning såvel som anslag gengives upåklageligt. Her er vi så langt ude i detaljerne at de må blive et spørgsmål om smag.

Konklusion

Som tommelfingerregel kan man forsvare at anvende 10-20% af et anlægs samlede pris på kabler. Med det dyreste sæt fra MIT nærmede vi os de 50%. På den anden side står det helt klart at der kan hentes mange forbedringer for så mange penge og spørgsmålet er om de ikke kan anvendes mere fornuftigt andre steder. På den anden side så er vi så absolut i tvivl om de samme kvaliteter kan hentes andre steder. Hvis et sæt kabler forbedrer lyden via dine dyrekøbte forstærkere og højttalere så meget at det reelt svarer til en fordobling af kvaliteten, er pengene så ikke givet godt ud? Måske kan MI 350 Proline Reference  og MH 850 Bi-Wire Reference ikke betragtes som kabler per se, men snarere som endnu et komponent i signalvejen der får resten af anlægget til at yde det ypperste. Under alle omstændigheder har vi aldrig nogen sinde hørt tilsvarende fra noget kabel eller for den sags skyld for noget andet komponent i signalvejen. På trods af de ubestridte lydmæssige kvaliteter savner vi dog en højere mekanisk og udførselsmæssig finish.