Besøg hos Søren Bertram - 8. august 2004
 
 
Chancen for at høre et komplet Accuphase anlæg skulle bestemt ikke misses. At jeg så skulle lægge min egen DP77 til gjorde det ikke mindre lokkende. Det skulle blive en meget interessant aften, for Sørens højttalere er mildt sagt noget anderledes end mine - ja hele filosofien er mig faktisk lidt fjern. I min verden er forstærkere på 10-15 Watt rigeligt til at spille hele stuen op og højttalere med en følsomhed omkring de 96-100 dB hører til standarden. Hos Søren skulle det vise sig at selv meget store forstærkere kan bringes til at klippe, når følsomheden ligger omkring de 80 dB og impedans samt faseforhold hører til i den aller sværeste gruppe. Selv kan jeg ikke huske hvornår jeg har hørt en forstærker klippe - nu fik jeg genopfrisket min hukommelse!

 

Kabler eller vin? Søren Bertram laver kabler, så her må vinen vige pladsen for et pænt udvalg af de dyre slanger - flere af dem prototyper som aldrig kommer i produktion.
 

Her ses et af de apparater der lokkede mig til Nykøbing F. Den splinternye Accuphase A60.

Selv om den er opgivet til at være en 2 x 60 Watt klasse A forstærker så leverer den i praksis pænt stykke over de 100 Watt pr. kanal (klasse AB), ja faktisk en hel del mere. I Sørens meget vanskelige højttalere viste den digitale udlæsning op til 500 Watt, men så var impedansen også langt mindre end de typiske 8 ohm.

 

Det ene af de store M8000 effekttrin fra Accuphase. Seriøs high-end = dyrt men dejligt.

Selv med mere end 250 Watt i 8 ohm. Her på Sørens højttalere er de 2.000 Watt i 1 ohm dog nok mere realistisk og helt afgjort reelt.

 

 

 

 

Nedenfor:
Hele sættet samlet. Imponerende med DP-77 SACD/CD afspilleren samt C2400 forforstærkeren. De flotte kabler er naturligvis Sørens egne.

 

Et kig ind fra bagsiden viser de yderst solide terminaler samt ditto "slanger". Her er det især det voldsomme højttalerkabel som imponerer. Alle kablerne - også netkabler - er selvfølgelig Søren Bertrams egne konstruktioner.

Sørens store Rowland effektforstærkere er stillet på højkant bag højttalerne. Så er det nemmere at komme til med kablerne og varme er der jo ikke nogen problemer med.

Et lidt mere detaljeret kig på højttalerkablerne. Kablerne er løftet op fra gulvet på solide støtter der er støbt i gips. Dette er naturligvis også en Bertram opfindelse.

At Søren er kreativ stod meget hurtigt klart. Selv fødder til at putte under DP-77 havde han klar. "Ikke SD-fødder men SB-fødder" som nøgternt konstaterede det.

Næste side - højttalere og analog lyd