Besøg hos Steen - 17. februar  
Sammen med de øvrige medlemmer af klubben A2 drog vi en tur hjem til Steen. Denne klubaften var helliget surround sound - med billeder og som musik via både DVD, DVD-Audio og SACD.  Du kan finde mere om klubben A2 på hjemmesiden http://www.audio-a2.dk/
Bjarne til venstre og Steen til højre slapper af, før alle medlemmerne vælter ind og forstyrrer den stille samtale.
Et totalt vue ud over det meste af Steens anlæg. Her får jeg uvilkårlig lidt nostalgiske følelser og tænker på fortids apparater med masser af knapper. Jeg taler ud fra egne forudsætninger, for typisk high-end udstyr af i dag har få knapper - til gengæld koster det "knapper".

Kontrolcentrum i det hele er en integreret sorrundforstærker fra Yamaha. - den står nederst til højre. Til venstre er der en DVD-afspiller samt en Sony cassettebåndoptager.

Steens anlæg adskiller sig også på andre områder. Der er ingen "tweaks" i form af esoteriske signal- eller netkabler, heller ingen specielle fødder eller akustiske dæmpe-plader i rummet.

Der er også en  pladespilleren, men den kom ikke med på billedet. Måske fordi vi ikke fik lov til at høre analoge skiver denne aften.

Aftenens signalkilder. En lækker DENON multiafspiller, som klarer næsten alt - incl. multikanal DVD-Audio og SACD.

Herunder en Sony MiniDisc som Steen p.t. anvender til overføring af sine gamle LP'er.

Nederst endnu et Sony apparat- en 5-disc mulitafspiller.

Med så mange apparater skal der noget til at holde styr på det hele. Steen kommer aldrig til at mangle fjernbetjeninger - hvilke af dem er til konen og kaffemaskinen ? .... ;o)
Til surround hører der en centerhøjttaler. Her en 2-vejs fra B&W, placeret på det store Philips 32" wide-screen TV.

Billedsiden var faktisk rigtig god, men det er lidt svært at få med her.

Den venstre højttaler - en B&W placeret på de hjemmelavede bas-systemer. Der deles aktiv ved 500 Hz - nok lidt vel højt oppe. En bede integration kunne nok opnås ved at sænke delefrekvensen til omkring 150-200 Hz.

De mange ting der ligger på højttaler skal nok ikke betragtes som tweaks :o)

Baghøjttalerne fik jeg ikke nogen billeder af, men også her er der B&W med sub-woofere fra Eltax.

Oppe i venstre hjørne skimter man lige den modificerede PA-8 der trækker de 2 B&W i fronten. Basserne trækkes af en ældre Hitachi som bestemt ikke får sved på panden af den opgave. Over den skimter man lige den meget sjældne 5 bånds parametriske equalizer fra Technics, som blandt andet er med til at tilpasse bassystemerne til rummet.
Der lyttes! De forreste sidder på gulvet, så de komme ikke rigtigt med på billedet.

Lyden hos Steen er tonalt meget sammenhængende - nok fordi han har holdt sig til B&W hele vejen rundt. Der er dog en del "huller" mellem systemerne, hvilket primært skyldes al for stor afstand mellem de 2 fronthøjttalere (men stuen vil det sådan"). Desuden generer det lidt, at baghøjttalerne ikke er hævet over lyttehøjde.

I forhold til mit eget system mangler der en del detaljer, men alt andet ville også have skuffet mig en del. 

Til gengæld er det let at lytte til musik på et anlæg der ikke fokuserer på fejlene i soft-waren. Når det så også samtidig formål at skabe et stort lydbillede til film og musik-DVD'er kan det ikke være helt galt.

Aftenen sluttede på nostalgisk maner med både Pink Floyd og Led Zeppelin for fuldt tryk. Selv havde jeg medbragt lidt SACD-plader (uden billeder). Til Bjarne og andre kan jeg fortælle, at den sampler jeg spillede kommer fra www.stockfisch-records.de (de snakker også engelsk på hjemmesiden). Guitaristen vi hørte hedder Chris Jones - Hans plader kan varmt anbefales. Stor tak til sten for at lægge hus til, tak for kager og vand, samt ikke mindst kaffen, der endelig kom kort tid før vi skulle hjem .o)